Julestemning i Prag

Julemarkeder, juleshopping, julepynt og smukke juletræer, glade og spændte børn

Informationer

Julemarkeder, juleshopping, julepynt og smukke juletræer, glade og spændte børn. Den gyldne Stad har det hele og er om muligt endnu mere charmerende op til jul end resten af året. På trods af det kolde vejr er der travlhed på julemarkederne. Juleting, kunsthåndværk, dekorationer og gaver kan købes side om side med rødvinsgrogg, varm honninglikør og ristede majskolber
DAG 1
Efter opsamling kører vi ombord på færgen til Sassnitz kl. 8.00. Under overfarten spiser vi morgenmad sammen. Efter ankomst til Sassnitz kører vi sydover til vores overnatningshotel i nærheden af Potsdam, hvor vi også spiser middag.
DAG 2

Fra Potsdam sætter vi kurs mod Prag. Vel ankommet til Prag, spiser vi frokost, og mødes med en lokal guide til et lille informationsmøde og efterfølgende en guidet byrundtur til fods. Vores hotel for 3 nætter i Prag, Metropollitan Old Town Hotel***, ligger i den gamle bydel, og bussen holder derfor ca. 200m fra hotellet.

Prag ligger smukt ved Moldau floden og byvandringen ender nede ved floden, hvor vi går ombord på en turbåd. Vi spiser middag under en aften-sejltur, hvor vi nyder det magiske syn af den smukt oplyste by mens vores guide fortæller om de interessante steder, vi passerer.

DAG 3

I dag kører vi langs den smukke Berounka flod til glasværket Rückl i Nizbor. Det er en af Tjekkiets mest anerkendte producenter af mundblæst og håndslebet Bøhmisk glas. Først skal vi se glasblæserne arbejde på traditionel vis og dernæst de dygtige glasslibere, der med sikker hånd dekorerer de mange smukke genstande. Har man lyst, kan man i fabrikkens butik købe disse fantastiske glasting med hjem, her i butikken er kvaliteten høj og priserne væsentlig lavere end i Prag.

På vejen tilbage til Prag, gør vi et stop ved et unikt mikrobryggeri. Her venter en lokal frokost og mulighed for at smage de fine håndbryggede øl, der kun kan købes på selve bryggeriet.

Tilbage i Prag centrum er resten af dagen og aftenen fri til at nyde julemarkederne og spise middag på egen hånd.

DAG 4
Efter morgenmaden skal vi besøge borghøjen. Inde på borgområdet i Prags Borg ligger en af Centraleuropas vigtigste religiøse bygninger, Skt. Vitus-katedralen (Katedrála Sv. Víta). Du kan se denne enorme katedral, uanset hvor du befinder dig i Prag. Siden 1344 har katedralen været sæde for ærkebiskoppen i Prag. Den oprindelige bygning på stedet stammer helt tilbage fra 925. Katedralen var under konstant ombygning gennem hele det sidste årtusinde og den neo-gotiske kirke, man ser i dag, blev først færdig i 1929. Vi går gennem den gyldne gade, Zlatá ulička - en lille snæver stump gade med bittesmå huse i åbninger eller direkte i borgmuren. Gaden har fået sit navn den gyldne gade, fordi der boede guldsmede og alkymister her i datidens Prag. Det er et herligt miljø og her handles - man putter om prisen. Gør du det ikke, så bliver du snydt så det driver. Resten af dagen er til rådighed for shopping og sightseeing på egen hånd. Frokost ikke inkl. Om aftenen skal vi under en typisk lokal middag, nyde tjekkisk folklore- underholdning på en restaurant i udkanten af byen.
DAG 5

Fra Prag kører vi denne dag igen nordpå – men bare til Berlin. Vi ankommer ved middagstid og har så hele eftermiddagen og aftenen til fri rådighed for individuel sightseeing, shopping og besøg på et eller flere af Berlins imponerende julemarkeder.

Vores hotel, Hotel Ambassador*** ligger centralt med få minutters gang til KaDeWe og julemarkedet ved Gedächtniskirche.

DAG 6
Efter en god morgenmad kører vi fra Berlin mod Rostock og tager færgen til Gedser. Under overfarten er der frokost ombord. Fra Gedser kører vi mod København og over Øresundsbroen til Ystad. Forventet ankomst til Rønne kl. 17.50.

Dato: 1.-6. december 2019

Inkluderet
  • Færgebilletter Rønne - Sassnitz, Rostock - Gedser og Ystad - Rønne
  • Broafgift Øresund
  • 5 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
  • 6 x morgenmad, 3 x frokost, 3 x middag heraf 1 under sejltur og 1 med folklore underholdning
  • Aftensejltur på Moldau
  • Entréer til St. Vitus katedralen, Rückl Glasværk og mikrobryggeri.
  • Pris pr. person i dobbeltværelse:

    Kr. 5.395,-

  • Tillæg enkeltværelse pr. person:

    Kr. 975,-

ADRESSE

Gudhjem Bus 
 Hentregårdsvej 4
DK 3751 Østermarie

KONTAKT INFO

Tlf: +45 5647 2660
Email: info@gudhjembus.dk
Rejsegarantifonden Nr: 2660

FØLG OS HER
VI ER MEDLEM AF