Polen - Stettin

4 dage

Informationer

Selvom Polen nu har været med i EU i adskillige år, kan man stadig fornemme noget af den gamle østeuropæiske stemning. Blandt andet ved at prisniveauet er væsentligt under det, vi kender fra Skandinavien og Tyskland. Stettin er byen, hvor vestlig livsstil møder østlig kultur. I Stettin kan man stadig på de talrige markeder finde et stort udvalg af kvalitetsvarer til priser, der ligger langt under de danske. Der er stadig mulighed for at gøre nogle gode “kup” på de lokale markedspladser i Stettin - så nyd et par herlige shoppingdage i Stettin.

DAG 1

Fra Rønne sejler vi med Færgen til Sassnitz. Fra færgen er der ikke langt at køre, ned over Rügen til hovedbyen Bergen auf Rügen, hvor vi spiser en rigtig god, tysk frokost på Gaststätte der Stadt Bergen.
Herefter kører vi forbi Stralsund og ad landvejen, forbi Greifswald mod Polen. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Victoria i Stettins centrum.

DAG 2

Vi begynder dagen med at køre ud til et af de kendte grænsemarkeder, som har store lukkede haller at gå i. Efter nogle timers shopping tager vi tilbage til vores hotel, hvor der serveres frokost. Eftermiddagen står til fri disposition. Inden for gå-afstand fra hotellet ligger flere store shopping-centre, og hovedgadens mange butikker lokker også med gode kvalitetsvarer til overkommelige priser. Stettin er Polens syvendestørste by og har landets største havn. Byen spillede en vigtig rolle i den antikommunistiske opstand i 1970 og oprettelsen af Solidarnosc bevægelsen (Solidaritet) i 1980erne. Stettin (på polsk Szczecin) ligger næsten midt i det gamle pommerske rige og byens historie går helt tilbage til 700- tallet. Et besøg på Stettins Slot kan absolut anbefales. Hvis man trænger til en pause, kan man f.eks. besøge cafe 22, som ligger lige ved Radisson Blu hotellet - her har man fra 22. etage en rigtig fin udsigt over byen. Vi samles igen til aftensmad på hotellet.

DAG 3

Efter morgenmaden kører vi ud til et krystalfabriksudsalg. Det er en ganske lille butik, men med et meget stort udvalg. Efter besøget køres tilbage til hotellet, hvor vi spiser frokost. Om eftermiddagen er der igen rig lejlighed til at udforske Stettin eller besøge et af de andre store markeder. Aftensmad på hotellet.

DAG 4

Vi skal tidlig op og spise morgenmad.
Vi kører ind i Tyskland og langs Østersø-kysten forbi Greifswald og Stralsund mod Rostock. Under færgeoverfarten nyder vi en dejlig frokost mens Scandlines bringer os til Gedser. Herfra fortsætter vi op gennem Sjælland – over Øresundsbroen og med færgen fra Ystad tilbage til Rønne. Vi får et let aftensmåltid ombord og er hjemme i Rønne kl. 19.50.

Dato: 23.-26. september 2018

Inkluderet
  • 4-stjernet rejsebus
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Færgen Rønne – Sassnitz
  • Scandlines færge Rostock – Gedser
  • Færgen Ystad - Rønne
  • 3 x overnatning på Hotel Victoria *** i Stettin
  • 3 x morgenmad
  • 4 x frokost
  • 4 x middag
  • Besøg på grænsemarked
  • Besøg på krystalfabriksudsalg
  • Pris pr. person i dobbeltværelse:

    Kr. 3395,-

  • Tillæg enkeltværelse pr. person:

    Kr. 300,-

ADRESSE

Gudhjem Bus 
 Hentregårdsvej 4
DK 3751 Østermarie

KONTAKT INFO

Tlf: +45 5647 2660
Email: info@gudhjembus.dk
Rejsegarantifonden Nr: 2660

FØLG OS HER
VI ER MEDLEM AF