+45 5647 2660
info@gudhjembus.dk
Turen går til...

Erzgebirge i Sydsachsen og Karlsbad i Tjekkiet

Med den mest fantastiske udsigt enten til Tjekkiet eller til bjerget Fichtelberg, skal vi bo i kurbyen Oberwiesenthal og herfra tage på udflugter.
20. September 2020

Dag 1

Efter endt opsamling skal vi med Bornholmslinjen fra Rønne til Sassnitz. Under overfarten nyder vi morgenkaffen og hilser på hinanden. Fra Sassnitz går turen sydover til vores overnatningshotel Lübbenau, hvor vi møder vores guide for turen. Middagen spises på hotellet.
Tilmelding her
21. September 2020

Dag 2

I dag går turen videre til Oberwiesenthal og vores hotel for de næste 4 nætter. Turen går via Dresden, hvor vi benytter lejligheden til en lille byvandring i Altstadt og muligheden for frokost på egen hånd (ikke Inkl.). Vi ankommer til vores hotel hen på eftermiddagen. Middag på hotellet.
Tilmelding her
22. September 2020

Dag 3

I dag begynder vi med at besøge det eneste hestetrukne minetransportsystem i Europa. Herefter kører vi nogle få km til den tjekkiske grænse og besøger et stort vietnamesisk marked, hvor der kan købes alt mellem himmel og jord. Herfra er der en halv times kørsel til slottet Schlettau, hvor vi får serveret en slotsmenu i Slotsrestauranten. Efter maden er der rundvisning på slottet. I besøget indgår også et hjemstavnsmuseum, og besøget slutter med smagsprøver på forskellige kräuterlikører, som også kan købes med hjem. Tilbage på hotellet er der eftermiddagskaffe og senere middag.
Tilmelding her
23. September 2020

Dag 4

I dag går turen til kurbyen Karlsbad i Tjekkiet, hvor første besøg er den verdenskendte glasfabrik Moser. Vi besøger produktionshallen og ser arbejdet med glasset og efterfølgende udstillingen. Efter besøget, kører vi gennem den smukke Karlsbad, og med en omstigning til en transferbus kører vi ind til centrum af byen, hvor vi fortsætter med kabeltogbane til Karlsbads udsigtspunkt. Her serveres frokosten. Efter frokosten kan man besøge udsigtstårnet – der er elevator. Vi kører retur til byen med kabeltogbanen og her besøges de varme kilder og kolonaderne. Inden eftermiddagskaffen, er der mulighed for at gå lidt på egen hånd eller følges med guiden ad den lidt stejle strækning til den russiske kirke. Middag på hotellet.
Tilmelding her
24. September 2020

Dag 5

I dag køres med veterantog fra Oberwiesenthal til Cranzahl, hvor bussen venter. Vi fortsætter til byen Annaberg-Buchholz og Sachsens største sengotiske kirke. Herfra fortsættes til et gammelt hammerværksted i funktion og som drives ved hjælp af vandkraft. Samme sted får deltagerne en demonstration i Erzebirges berømte træsnitarbejde som sammen med andre lokale varer kan købes på stedet. Frokosten serveres i en hyggelig restaurant i nærheden. Turen fortsætter til gondolsvævebanen i Oberwiesenthal, hvor vi besøger toppen af Fichtelberg, hvorfra der er en betagende udsigt,og her drikker vi eftermiddagskaffen. Vi tager svævebanen tilbage til bussen og er på få minutter tilbage på hotellet. Resten af dagen er til egen disposition. Middag på hotellet.
Tilmelding her
25. September 2020

Dag 6

Efter den overdådige morgenbuffet går turen retur til vores overnatningshotel for en enkelt overnatning. På turen til hotellet gør vi stop for en Kahnfahrt, en flodtur uden motor i Spreewald. Frokost for egen regning. Herefter fortsættes til hotellet. Middag på hotellet.

Bemærk at rejselederen kan bytte om på dagenes program for at opnå den bedste oplevelse.
Tilmelding her
26. September 2020

Dag 7

Efter morgenmad er der afgang hjemover. Vi skal nå færgen fra Sassnitz kl. 14:30. Under overfarten spiser vi frokost. Forventet ankomst til Rønne kl. 18:50, hvorefter turen går ud på øen.
Tilmelding her

20. - 26. September 2020

7 dage.

Pris pr. person i dobbeltværelse:

Kr. 6.950,-

Enkeltværelse:

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-

Med i prisen...

Færgebilletter Rønne – Sassnitz T/R, 6 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 4 x frokost inkl. 1 drik, 3 x eftermiddagskaffe, 6 x middag inkl. 1 drik. Entreer til: Minetransportsystem, rundvisning på slottet, smagsprøver på kräuterlikør, glasfabrikken, bjergbanen, den russiske kirke, veterantog, Skt. Annen kirke, hammerværksted, træsnitarbejde, gondolsvævebane
Gudhjem Bus Aps., Hentregårdsvej 4, DK-3751 Østermarie T: +45 56472660 CVR: 40391606
star-halfthumbs-up linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram