Bornholm er fuld af spændende oplevelser! Ud over øens enestående natur er her mange forskellige seværdigheder indenfor bl.a. kunst, kultur og historie. For eksempel NaturBornholm, Hammershus, Bornholms Kunstmuseum, Melstedgård Landbrugsmuseum, Madkulturhuset og meget, meget mere.
Vi tilbyder både tilrettelagte ture og fleksibilitet til dem, der foretrækker at planlægge deres egne eventyr på Bornholm. Vores ekspertise og kendskab til øen kan hjælpe med at skabe skræddersyede oplevelser efter jeres præferencer. Om I ønsker at udforske de maleriske landsbyer, nyde strandenes skønhed eller besøge historiske seværdigheder, står vi klar til at rådgive og planlægge.
Vi sikrer jer en problemfri rejse til og fra Bornholm. Vores service inkluderer hentning ved færgen ved ankomst og transport retur, når jeres eventyr på øen er ved vejs ende. Gudhjem Bus er dedikeret til at sikre, at jeres oplevelse på Bornholm starter og slutter med bekvem transport og pålidelig service, så I kan fokusere på at nyde alle de fantastiske oplevelser, øen har at byde på.
Gudhjem Bus tilbyder lejrskoler pålidelig transport til en konkurrencedygtig pris. Vores fokus på sikkerhed og komfort kombineret med overkommelige priser gør os til det ideelle valg for prisbevidste institutioner, der ønsker pålidelig og økonomisk transport.
Dagstur fra kl. 9.00 til 17.00
Vi kører mod Almindingen til Rytterknægten – Danmarks næsthøjeste punkt – Kongemindet. Herfra går vi til Ekkodalen og kører derefter gennem Åkirkeby til Dueodde med de høje sandklitter. Derefter til Svaneke hvor man kan besøge Bolsjekogeriet, nogle af de mange kunsthåndværkere eller silderøgeriet. Derefter kan man besøge Brændesgaardshaven.
Et andet alternativ kunne være at tage til Paradisbakkerne og se Rokkestenen, og have mere tid i Svaneke. En tur til NaturBornholm er også en mulighed på denne tur. Besøget på NaturBornholm skal forudbestilles. Herefter køres hjem igen.
Dagstur fra kl. 9.00 til 17.00
Vi kører ad Strandvejen til de smukke Helligdomsklipper og Den Sorte Gryde. Herefter kører vi til Gudhjem med Danmarks stejleste gade og med morbær og figentræer. Her findes også glaspusteri og silderøgeri. Så går turen til Bornholms største rundkirke – Østerlars Rundkirke.
Efter besøg i Østerlars kører vi til Rønne hvor der er tid til en gåtur i den gamle bydel. I stedet for at køre til Rønne kan vi køre til Hammershus eller til NaturBornholm. Herefter går turen til Jons Kapel med de spektakulære klipper og til en gåtur ad kyststien til Vang. Her venter bussen og turen går hjem igen.
Halvdagstur fra kl. 8.30 til 12.30
Vi kører ad Strandvejen til Helligdomsklipperne – så til Gudhjem og derefter til Østerlars Rundkirke.
Herefter kan man blive kørt til indkvarteringsstedet eller f.eks. blive sat af ved Hammershus.
Halvdagstur fra kl. 8.30 til 16.00
Vi kører ad Strandvejen til Helligdomsklipperne. Derefter til Gudhjem og så til Østerlars Rundkirke.
Turen slutter på NaturBornholm (Forudbestilles) og ca. kl. 15.30 kører vi retur igen.
Halvdagstur fra kl. 8.30 til 16.00
Vi kører til Helligdomsklipperne og derefter til Gudhjem og Østerlars Rundkirke.
Ved kirken kan man mødes med en guide fra Middelaldercentret som vil guide i kirken og på Middelaldercentret (Forudbestilles). Ca. kl. 15.30 køres retur igen.